10-11-2022
Guide til varemodtagelse
Det er ret enkelt at modtage varer, lige indtil den dag, hvor du kommer til at kvittere for beskadigede pakker eller vil lave en reklamation på en pakke, der er blevet stillet foran din dør, som har taget skade i regnen - uden at tage forbehold. Læs vores guide her og undgå at begå irriterende fejl.
Guide til varemodtagelse
Inden du bestiller varer

Handelsbetingelser og leveringsvilkår - fragt, risiko og forsikring
Husker du at læse handelsbetingelserne og herunder leveringsvilkår, inden du foretager et køb? Det bør du, så der ikke opstår misforståelser om, hvem der bærer ansvaret for hvad - f.eks. i forhold til fragt, risiko og forsikring. Når du handler hos JAKODAN, betaler vi for fragten, når blot du køber for min. 1500,00 kr., ekskl. moms.  Vi sender varerne enten som pakker med GLS eller på paller med Dachser og varerne er forsikret under transporten. 

Varemodtagelsen

Ved modtagelse af paller
Hvis man modtager varer på EUR-paller, skal man give chaufføren en EUR-palle i bytte. Gør man ikke det, risikerer man at få en opkrævning for pallen fra leverandør eller fragtfirma. Når du giver en EUR-palle i bytte, er det vigtigt at få chaufføren til at give dig en kvittering på det. Gem den som bevis, hvis du senere skulle modtage en opkrævning. Hos Jakodan sender vi kun varer på engangspaller. Det betyder, at vi har betalt for pallen og modtager skal derfor ikke spekulere på, om de har en byttepalle. Om en palle skal byttes eller ej, vil altid fremgå af chaufførens fragtbrev.

Før du kvitterer for varerne
Når fragtfirmaet leverer varerne hos dig, skal du som udgangspunkt kvittere for modtagelsen. Nogle chauffører har fragtbrevet med på en håndscanner, andre har det med i fysisk form.

Før du kvitterer, skal du:

1. Tjekke om alle varerne er der (Skulle du modtage 3 pakker, men har kun fået 2)
2. Tjekke pakkernes beskaffenhed - er der huller, fugt eller anden skade.
3. Tjekke om du skal give en palle i bytte (hvis varerne leveres på en EUR-palle)

Modtag med forbehold - Hvis varer mangler eller er beskadiget
Hvis der mangler noget eller pakken er beskadiget, kan du fortsat godt modtage og kvittere for pakken, men det er meget vigtigt, at du skriver "Modtaget med forbehold" på fragtbrevet. Du skal også sørge for, at chaufføren noterer skaderne eller manglerne på fragtbrevet. Chaufføren vil typisk også et billede, som dokumentation. Det er også en god idé også selv at tage nogle billeder af pakkerne. Hvis du blot kvitterer for varerne og ikke sørger for ovenstående, har du skrevet under på, at varerne var intakte. Det udfyldte fragtbrev er et juridisk bindende kontrakt og du vil derfor ikke længere kunne lave en reklamation.

Hvis pakken må stilles
Hvis du har lavet en aftalte med fragtfirmaet om, at varerne må stilles uden kvittering, så sætter GLS/Postnord en stregkode op ved det aftalte sted, som de scanner ved levering. Dette som bevis for, at de har leveret pakken. Hvis pakken efterfølgende bliver stjålet, har du ikke mulighed for at få den erstattet. Stregkoden tæller nemlig som en underskrift. Når varerne er scannet ved stregkode, er de overdraget til din varetægt og bærer selv ansvaret for pakken og dens indhold. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor du aftaler at varerne må stilles. Sørg for at det er i ly for vind og vejr, f.eks. i et skur eller en garage. Du alene er ansvarlig, hvis pakken bliver våd og ødelagt i regnvejr.